Adidas Superstar

Adidas
Adidas
Superstar

Adidas Superstar er en af de mest ikoniske sneakers i verden. Superstar blev først lanceret som en low top basketballsko med en unik gummitå, også kaldet "shell-toe". Denne karakteristiske tåbeskyttelse var revolutionerende for sin tid og bidrog til skoens unikke udseende og funktionelle design. Med tiden blev Adidas Superstar ikke kun en favorit på basketballbanen, men også en integreret del af streetwear-kulturen. I dag fås Adidas Superstar i en bred vifte af farver og variationer, så uanset om du er på udkig efter en sport- eller hverdagssneaker, kan du finde en Superstar-model, der passer til netop din stil.

Adidas Superstar features

Adidas Superstar er kendt for sine karakteristiske features, der har gjort skoen til en tidløs klassiker. Den ikoniske gummitå, også kendt som "shell-toe", giver ikke kun et unikt look, men også ekstra beskyttelse og holdbarhed. 

Den komfortable polstrede krave og den klassiske snøring sikrer en god pasform og støtte. Ydersålen i gummi har et sildebensmønster, der giver optimalt greb og stabilitet. Overdelen er lavet af slidstærkt læder, som ses i mange forskellige farvekombinationer som Adidas superstar sort, hvid, blå, grøn, rød og mange flere.

 

Hvordan er pasformen i Adidas Superstar?

Adidas Superstar er størrelsessvarende, så vi anbefaler, at du bestiller din normale skostørrelse. Hvis du er i tvivl om din størrelse, kan du benytte vores størrelsesguide på produktsiden.

 

Historien bag Adidas Superstar

Historien bag Adidas Superstar begynder i 1969, da skoen blev designet som en low-top basketballsko. Den blev lanceret til offentligheden i 1970 og vandt hurtigt popularitet blandt basketballspillere på grund af dens læderoverdel og den ikoniske gummitå, også kendt som "shell-toe". Superstarens overlegne greb, lette fleksibilitet og forbedrede beskyttelse på banen gjorde den til en favorit blandt atleter. Omkring 1973 blev modellen benyttet af hele 75% af professionelle NBA-basketballspillere.

I løbet af 1980'erne begyndte hiphop-kulturen at omfavne Superstar-modellen. Denne popularitet kom særligt efter at kunstnere som Run-D.M.C. gjorde deres loyalitet til Adidas tydelig. 

Adidas Superstar forblev populær gennem 1990'erne og i begyndelsen af 2000'erne, da det legendariske streetwear-mærke BAPE udgav deres egen version af Adidas Superstar. Samarbejdet blev anset som en af de mest ikoniske nogensinde og skabte stor efterspørgsel ved udgivelsen i 2003.

Gennem årene er Adidas Superstar blevet opdateret med nye designs og samarbejder, men den oprindelige "shell-toe" stil lever videre som en ikonisk del af både sports- og popkultur.

 

Hvorfor købe dine Adidas Superstar hos Sneakerbørsen?

Der er mange gode grunde til at købe dine sneakers hos Sneakerbørsen. Hos os kan du nemlig få nogle af de mest populære sneakers til fordelagtige priser. Udover Superstar-modellen forhandler vi også andre Adidas sneakers som Samba, Gazelle, Campus 00s og Handball Spezial.


Hvis du har spørgsmål til vores udvalg eller andet sneaker-relavant kan du altid ringe på 69 88 49 20 eller kontakte os på [email protected]

sneakerbørsen
Kundesupport:
Support e-mail: